Planteavl

Tysk byg sejles til Thy

Hillerslev og Omegns Grovvareforening opkøber nyhøstet foderkorn i Mecklenburg-Vorpommern, der fragtes til Thisted med skib.

Tirsdag formiddag var der travlt på Thisted Havn, da i alt 1318 tons vinterbyg blev losset fra fragtbåden "Magda D". Modtageren af det nyhøstede korn fra marker i Mecklenburg-Vorpommern er Hillerslev og Omegns Grovvareforening. - Vi er jo nødt til at være lidt foran i vores bestræbelser på at hjælpe de betrængte bønder. Og i øjeblikket er det attraktivt at opkøbe vinterbyg i Tyskland, siger forretningsfører Kjeld Poulsen, Hillerslev og Omegns Grovvareforening. Landmændene i Thy producerer især hvede og maltbyg, så særligt svineproducenterne har brug for at købe byg udefra til foderblandingen. Og udsigten til rekordhøst i Tyskland presser prisen i nabolandet i gunstig retning. De stigende brændstofpriser har samtidig gjort det mere fordelagtigt at fragte korn pr. skib fremfor pr. lastbil. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad onsdag.