Turisme

Tysk hæder til campingpladser

Roserne vælter ned over to campingpladser i Jammerbugt Kommune fra ind- og udland.

Det tyske ADAC, har placeret TopCamp Klim Strand Camping i den europæiske superliga. De er Superplätze blandt kun syv i Norden. Arkivfoto.

Det tyske ADAC, har placeret TopCamp Klim Strand Camping i den europæiske superliga. De er Superplätze blandt kun syv i Norden. Arkivfoto.

Det tyske svar på FDM, ADAC, har placeret TopCamp Jambo Vesterhav ved Saltum og TopCamp Klim Strand Camping nær Fjerritslev i den europæiske superliga. De er Superplätze blandt kun syv i Norden. Campingrådet har lige tildelt Jambo den femte stjerne, så pladsen nu er i klasse med Klim Strand. I bedømmelsen kan der maksimalt uddeles 102 point i fem kategorier. Alligevel fik Jambo 107. - Vi fik ekstrapoint, fordi vi er exceptionelt i orden, siger ejeren, Karsten Egelund, der også er formand for TopCamp. Jambo har været Superplatz i fem år, Klim Strand siden 1995.