EMNER

TYSK KRITIK AF FOGH BAG FACADEN

BERLIN:En tysk regeringstalsmand kritiserede i går indirekte det danske EU-formandsskab for at have tilladt dokumentarudsendelsen "Fogh bag facaden". - Det er givet, at forbundskansler Gerhard Schröder aldrig vil arbejde med en skjult mikrofon, der er tændt, når han er vært for et EU-topmøde, sagde regeringstalsmanden Thomas Steg. - Den tyske regering har kendskab til dokumentarudsendelsen og sagen omkring den, fastslog Steg videre. Til et spørgsmål om, hvorvidt den tyske regering finder den danske regerings fremgangsmåde "normal" sagde han, at "der vel er tale om en engangs-foreteeelse, som ikke vil blive gentaget". /ritzau/