Tysk lystfisker er i kritisk tilstand efter ildebefindende

Helikopter har bragt mand til hospitalet, efter at han faldt om i vandet ved Knebel på Djursland.

En helikopter blev mandag kaldt ud til Djursland efter en tysk lystfisker, der faldt om i vandet, oplyser politiet. Arkivfoto: Flyvevåbnets Pressetjeneste
Aarhus 3. april 2017 14:23

AARHUS: En lystfisker meldes mandag i kritisk tilstand, efter at han faldt om i vandet ved det sydlige Djursland, oplyser Østjyllands Politi.

Manden, der er tysker, var med sin søn gået ud i vandet nær Knebel for at fiske. Begge var iført waders.

- Faren faldt om i vandet, formentlig på grund af ildebefindende, fortæller politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

Sønnen bjærgede sin far ind på land, hvor der blev givet førstehjælp i en times tid.

Herefter blev han hentet af en helikopter og fløjet til hospitalet.

- Han er i kritisk tilstand, siger Marianne Morgen.

Ulykken skete ved 11-tiden.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...