Politik

Tysk minister lægger op til at løfte sanktioner mod Rusland

Lykkes det at indsætte FN-styrker i Ukraine, kan EU gradvist løfte Rusland-sanktioner, siger Sigmar Gabriel.

- Vi skal have våbenhvile i Ukraine, siger Sigmar Gabriel fra en international sikkerhedskonference i München. Han er klar til at lette på sanktioner mod Rusland. Foto: Reuters/Michaela Rehle

- Vi skal have våbenhvile i Ukraine, siger Sigmar Gabriel fra en international sikkerhedskonference i München. Han er klar til at lette på sanktioner mod Rusland. Foto: Reuters/Michaela Rehle

Den tyske udenrigsminister støtter et russisk forslag om at indsætte fredsbevarende FN-styrker i det østlige Ukraine.


- Vi skal have våbenhvile i Ukraine, siger Sigmar Gabriel fra en international sikkerhedskonference i München.

Den socialdemokratiske minister, som håber at blive på posten i den kommende tyske regering, lægger op til, at en implementering af forslaget kan medføre, at EU letter på sanktioner mod Rusland.

- Hvis dette føres igennem, så løfter vi sanktionerne gradvist, siger Gabriel.

EU har indført sanktioner mod Rusland som følge af russernes aggressive fremmarch og vigtige rolle i konflikten i det østlige Ukraine.

Forslaget om at bringe "blå hjelme", som er en henvisning til FN-styrkerne, til det østlige Ukraine kom på banen i efteråret 2017. Præsident Vladimir Putin sagde dengang, at han finder idéen god.

Konflikten i Ukraine overvåges af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), men soldaterne og betjentene har ikke mandat til håndhæve loven eller eventuelle fredsaftaler.

Observatørerne fra OSCE chikaneres og forhindres ofte i at udføre det arbejde, som de sendt til landet for at bidrage med. FN-styrker vil, lyder forslaget fra Rusland, kunne sikre en bedre kontrol med konflikten.

/ritzau/Tass

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst