Tysk sprinter var hurtigst i Paris-Nice

Marcel Kittel vandt anden etape af cykelløbet Paris-Nice. Den førende rytter udgik efter styrt.

Tysk sprinter var hurtigst i Paris-Nice

Marcel Kittel havde de bedste sprinterben, da torsdagens anden etape af cykelløbet Paris-Nice skulle afgøres.

Den spurtstærke tysker fra Argos-Shimano vandt opgøret på målstregen foran italieneren Elia Viviani, der til gengæld kan trøste sig med, at han onsdag skal køre i løbets førertrøje.

Den overtog han efter franskmanden Nacer Bouhanni, der aldrig nåede at gennemføre tirsdagens godt 200 kilometer lange etape.

Han styrtede nemlig knap 60 kilometer før mål, da cyklen pludselig forsvandt under ham med skader i ansigtet og på hænderne til følge.

Matti Breschel var med fremme i den afgørende spurt, men han måtte nøjes med en 21.-plads som bedste Team Saxo-Tinkoff-rytter.

Holdkammeraten Mads Christensen gik allerede i udbrud kort efter etapens start, men fik altså ikke noget ud af forsøget - ud over et enkelt bonussekund i en spurt undervejs.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.