Tysk stadig in

Jeg har med interesse fulgt debatten i dagspressen de seneste dage om tysk i gymnasiet. Blandt andet lederen i NORDJYSKE Stiftstidende (27.4.) slår fast, at det er ikke nok at kunne engelsk, men tysk er og bliver nødvendigt p.g.a. vores nære tilknytning til Tyskland.

Tysklærerforeningen har undersøgt, hvad de kommende gymnasieelever har af sprogønsker, og det er åbenbart ikke tysk, der står øverst på ønskesedlen. Den undersøgelse, der omtaltes i den skrivende presse og i DR1's TV-Avis, handlede udelukkende om det almene gymnasium og HF. Man har fuldstændig glemt, at gymnasiet omfatter tre gymnasieformer – Det almene Gymnasium, Teknisk Gymnasium og Handelsgymnasiet. Formålet med den nye gymnasiereform har hele tiden været klar. De unge skal uddannes til den verden, der venter dem. Udover samarbejdsformer skal det faglige styrkes. Det naturfaglige skal styrkes i det almene gymnasium og det tekniske gymnasium, medens det merkantile og det internationale skal styrkes i Handelsgymnasiet. Alle tre gymnasieformer er selvfølgelig almen dannende – på hver sin måde. Men ellers er det vigtigt, at den enkelte gymnasieform profilerer sig kraftigt inden for sit kompetenceområde. Ellers kan vi lige så godt lave et enhedsgymnasium! På Handelsgymnasiet er den sproglige kompetence styrket væsentligt. Det afspejler sig i, at engelsk A (det højeste gymnasiale niveau) er blevet obligatorisk. På de øvrige gymnasiale uddannelser kan man "nøjes" med engelsk på B-niveau. Endvidere skal eleverne vælge et 2. fremmedsprog. Her kan man vælge mellem tysk, fransk og spansk. Hvordan har eleverne så valgt? Ja, tysklærerforeningens undersøgelse viser jo, at eleverne i det almene gymnasium åbenbart har fravalgt tysk. Det forholder sig lidt anderledes i Handelsgymnasiet. På Handelsgymnasiet i Aalborg har vi de seneste år mærket en øget interesse for tysk. Til det kommende skoleår har vi fået 400 nye elever og 3 ud af 4 vælger tysk. Det er faktisk en lidt større andel end sidste år, hvor ca. 70 pct. valgte tysk. Endvidere har eleverne skullet tilkendegive, hvilken studieretning de ønskede. Her har eleverne kunnet vælge mellem: Økonomi. Marketing. Sprog og internationale forhold Af de 400 elever, der starter i 1. g til august, har ca. 50 elever valgt tysk på A-niveau (det højeste) – det er da ikke så ringe endda! Vi har de senere år mærket en øget interesse for tysk. For de kommende 3. g'ere viser det sig ved, at vi i næste skoleår opretter 3 hold på A-niveau. Det højeste antal i ti år. Eleverne på Handelsgymnasiet i Aalborg har megen kontakt til udlandet. Vi har Europaklasser, der udveksler hvert år med andre unge i hele Europa – herunder tysktalende lande. Vi har PIU – Praktik I Udlandet – en organisation, der finder praktikpladser til de kommende handelsstudenter i Tyskland. Her har vi også mærket en øget interesse. Dags dato er der 15 af vores handelsstudenter anno 2005, der har fået eller søger job i Tyskland. Vel at mærke job med relevant indhold. Vi sender elever til byer som München, Berlin, Hamburg og Nürnberg og selskaberne, de skal arbejde i er bl.a. BMW, Siemens, HypoVereinsbank m.fl. Og de danske elever er meget eftertragtede i det tyske. Vi mærker i Handelsgymnasiet en øget interesse for den nye globale verden – en verden der afspejler sig meget i vores læreplaner, der alle har et internationalt indhold. Og Tyskland er selvfølgelig en del af denne verden. Men verden er hele tiden i forandring. Ser vi ganske få år frem, er de store markeder flyttet væk fra Europa, til Fjernøsten, hvor Kina helt sikkert bliver en meget stor samarbejdspartner. I Danmark skal vi hele tiden være klar til de forandringer, der sker i verdenshandelen. Handelsgymnasiet i Aalborg tager denne udfordring op. Fra og med skoleåret 2006 kan man nemlig få kinesisk på A-niveau, sammen med afsætning, innovation og kulturforståelse. Studieturen går til Bejing eller Shanghai – så er man da klædt på til fremtiden! Det store problem er så, hvordan vi får fortalt de 15-16 årige i 9. kl. om fremtidens muligheder i en global verden? Der er ingen tvivl om, at opinionsdannerne for de unge er forældrene, lærerne i folkeskolen og vejlederen. Vi har i Danmark fået en Vejledningsreform, der skal sikre en institutionsuafhængig vejledning – hvilket betyder, at vejlederne skal være klædt på til at fortælle om det erhvervsliv, der venter de unge. Der ligger en kæmpe udfordring for UU – Ungdommens Uddannelsesvejleding - i hele tiden at være på forkant med udviklingen, så de unge mennesker kan få den bedst mulige vejledning i forbindelse med deres valg af uddannelse. Det kræver på den ene side en utrolig indsigt i de forskellige ungdomsuddannelser samtidig med et indgående kendskab til udviklingen i erhvervslivet. Vi må blot håbe, at kommunerne afsætter de nødvendige midler til efteruddannelse af vejlederne, så de også er klar til den globale verden. Jørgen Hein er forstander på Handelsgymnasiet i Aalborg. E-mail: jhn@ah.dk.