Tyskland

Tysk surfer reddet i land

Redningsaktion med helikopter og redningsbåde fredag aften, da kitesurfer tilsyneladende var i knibe.

En redningshelikopter, en redningsbåd fra Hanstholm og to andre både kom i aktion fredag aften for at redde en 38-årig tysk kitesurfer i land ud for Klitmøller. En person på landet slog alarm, da han mente, at kitesurferen var i knibe cirka en kilometer fra land. - Anmelderen mente ikke, at surferen selv var i stand til at komme i land, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi. Kitesurferen mente imidlertid ikke, at hans liv var i fare. Han påstod, at han havde styr på situation og kunne komme i land ved egen hjælp. - Men når vi får sådan en anmeldelse, tager vi ingen chancer. Hellere gennemføre en redningsaktion en gang for meget end en gang for lidt, siger vagthavende ved politiet.