Tyske Martin Schulz trækker sig som SPD-formand straks

Schulz vendte hjem til tysk politik som en SPD-redning, men det blev ikke godt. Nu forlader han formandspost.

Politik 13. februar 2018 18:54 - Opdateret 13. februar 2018 20:48

Den tyske socialdemokratiske leder Martin Schulz trækker sig som formand for SPD med øjeblikkelig virkning.


Det meddeler han tirsdag aften i det socialdemokratiske hovedkvarter Willy Brandt Haus, skriver det tyske medie Focus.


Schulz var tidligere formand for Europa-Parlamentet, og hans hjemvenden til tysk politi har været en lang nedtur.


Den EU-begejstrede socialdemokrat kom hjem for at løfte SPD ved valget til Forbundsdagen i efteråret.


Men resultatet for socialdemokraterne blev katastrofalt, og Schulz, som var blevet præsenteret som den store redning, var pludselig knap så populær.


Tidligere blev SPD, CDU og CSU enige om, at Schulz skulle være udenrigsminister. Men også den post har han opgivet at tiltræde under den tumultagtige krise i SPD i forbindelse med regeringsforhandlingerne.


/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...