Tyske partier er tæt på afgørelse om kanslerkandidat

Armin Laschet fra Tysklands CDU fremlægger mandag plan over for sin rival Markus Söder om forbundskanslerpost.

Armin Laschet (tv), som er partileder i Tysklands kristelige demokratiske parti, CDU, siger, at han har inviteret sin bayerske rival, Markus Söder (th),  til et møde mandag. På mødet vil han fremlægge en plan for, hvordan og hvornår det skal afgøres, hvem af de to der skal være kandidat til kanslerposten i den kommende valgkamp.

Armin Laschet (tv), som er partileder i Tysklands kristelige demokratiske parti, CDU, siger, at han har inviteret sin bayerske rival, Markus Söder (th), til et møde mandag. På mødet vil han fremlægge en plan for, hvordan og hvornår det skal afgøres, hvem af de to der skal være kandidat til kanslerposten i den kommende valgkamp.

BERLIN: Armin Laschet, som er partileder i Tysklands kristelige demokratiske parti, CDU, siger, at han har inviteret sin bayerske rival, Markus Söder, til et møde mandag.

På mødet vil han fremlægge en plan for, hvordan og hvornår det skal afgøres, hvem af de to der skal være kandidat til kanslerposten i den kommende valgkamp.

Markus Söder, som leder de konservative kristelige demokrater i CSU i Bayern, sagde tidligere på måneden, at han også er kandidat til at blive tysk forbundskansler.

- Hvis CDU er klar til at støtte mig, så er jeg klar, siger Söder, som søndag udtalte sig til Bild, da han deltog i et møde i Berlin mellem de to konservative kristdemokratiske søsterpartier CDU og CSU.

Dermed erklærede den populære konservative leder i den sydtyske delstat sig for første gang erklæret sig parat til at forsøge at blive forbundskansler Angela Merkels efterfølger ved valget til september.

Der er mindre end seks måneder til valget, og de to konservative partier står dårligt på grund af blandt andet håndteringen af coronakrisen. Partiernes parlamentsmedlemmer mødtes derfor i Berlin til drøftelser om den kommende valgkamp og spørgsmålet om en kanslerkandidat.

Den nye partileder i Merkels CDU, den 60-årige Armin Laschet, har hele tiden gjort det klart, at han ønsker at blive forbundskanslerens afløser.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.