Retspleje

Tysker var fængslet for længe

KØBENHAVN:Det var ikke i orden, da en tysk taxachauffør skulle sidde varetægtsfængslet i 100 dage, selv om han kun var idømt en straf på 50 dage. Det har Højesteret netop fastslået i en kendelse, oplyser DR P4Syd. Taxachaufføren fra Hamburg kørte i december 2007 tre afghanere til Danmark. Efterfølgende blev han idømt 50 dages fængsel og udvisning af Danmark for menneskesmugling. Taxachaufføren nægtede sig skyldig og ankede derfor dommen. Men det skulle han aldrig have gjort. For anken betød, at anklagemyndigheden både ved retten i Sønderborg og i Vestre Landsret fik medhold i, at man kunne varetægtsfængsle taxachaufførerne ud over de 50 dages fængsel, han var idømt./ritzau/