Biler

Tyskere til kamp mod Kina-kopier

Mercedes-koncernen og BMW forsøger at stoppe kopibilernes indtog i Europa

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ori­gi­nal: Toyo­ta RAV4, er nu af­løst af en ny­ere mo­del.

Kineserne holder sig ikke til at kopiere mærkevaretøj og Rolex-ure. De går heller ikke af vejen for at lade sig ¿inspirere¿ af de etablerede bilmærker. Den virkelyst fik klare udslag på årets IAA-messe i Frankfurt, hvor bilkoncerner som Mercedes og BMW havde kørt det hårde juridiske skyts i stilling op til åbningen. Årsagen til striden var Shanguan CEO, der ligner den først generation af BMW X5 op dage, og Shanguan Noble, der er som snydt ud af næsen på den Mercedes-udviklede Smart. Faktisk blev der i stil med de bedste amerikanske thrillers arbejdet i kulisserne på at få stoppet kineserne i at udstille i de sidste timer op mod messen. Årsag: Krænkelse af de intellektuelle rettigheder på tysk jord. Afviser anklagerne ¿Vi vil bruge alle juridiske midler mod kopierne¿, lød det fra Mercedes¿ repræsentant til bladet Automobilwoche Deutchland inden startbraget til messen. Importøren China Automobile Deutchland afviste blandt andet anklagerne med at Smart-klonen er 40 cm længere end originalen, har plads til fire personer og motoren anbragt foran og ikke over baghjulene som på den fransk-producerede. Også BMW, som havde kørt det juridiske skyts i stilling, fik en tilbagemelding. BMW-look-a-liken blev forsvaret med ordene: ¿Vi har ikke biler, som er 100 procents kopier af tyske biler¿, lød det fra kineserne. Derfor var det også med spænding, at dørene blev slået op til messen, der bød velkommen med ordene ¿Sehen was morgen beweget¿ (Se hvad der rører sig i fremtiden), som ironisk nok også kunne være en velkomsthilsen til kineserne. Tilsyneladende havde truslen til dels virket, i hvert fald var den lille Noble ikke til stede, mens CEO-modellen strålede på standen. Det holder dog tilsyneladende ikke selskabet tilbage, der allerede har proklameret, at der kommer to SUV-udgaver, en pickup og to stationcar-udgaver af den lille bybil. Toyota RAV4-kopi Til gengæld kunne importselskabet, som på sin stand præsenterede Jonway Ufo - en kopi af den udgåede Toyota RAV4 - og Gonow 6740 (en kopi af en ældgammel Isuzu) sole sig i ubetalelig reklame og opmærksomhed fra samtlige medier og primetime dækning i tysk tv. Toyota besluttede allerede i 2005, at man herfra ikke ville komme efter Ufoen. Der findes dog også en underliggende dagsorden. Alle bilfabrikker vil gerne ind i Kina og har i stor udstrækning samarbejde med de statsejede fabrikker i landet, hvor markedspotentialet er enormt. Det er kopilysten også, og i Riget i Midten vrimler med snesevis af kopibiler af stort set alle mærker. Tynd sikkerhed De har som regel en ting til fælles: Tynd sikkerhed og forældet teknologi. Umiddelbart ser Chinese Automobile Deutchland ikke ud til at ryste i knæene. Selskabet, der er europæisk centralimportør, har nemlig en lang række yderligere modeller og mærker på vej. Planen er at opbygge et forhandlernet i hele Europa, inklusiv Danmark, hvor man håber at være til stede allerede til næste år. Og ifølge tysk fagpresse er der allerede aftaler med 180 forhandlere i Tyskland. Spørgsmålet er så, om bilen kan sælges. I Tyskland er Noble prissat til 7000 Euro, det er godt 1000 Euro mindre end den billigste Smart 1,0 med 61 heste. Vi mangler dog stadig at høre om den side, som hedder sikkerhed. Den gamle Smart fik tre stjerner i Euro NCAP-testen, mens den nye endnu ikke er testet. Kineserbilen er der ingen meldinger om, men det vil overraske mange, hvis den scorer højt.