Tyskland

Tyskerne som en lille dreng oplevede dem

Poul Jensen fra Saltum voksede op i klitten nær Kettrup Bjerge. Det holder han foredrag om tirsdag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En advarsel til de tyske soldater kan stadig læses i en af bunkerne, som Poul Jensen færdes hjemmevant i. Ved beskydning er det livsfarligt at røre ved ydervæggen.

Poul Jensen, Saltum, er noget loren ved en aftale, han har tirsdag eftermiddag. Den tidligere sekretariatsleder i Pandrup Kommune har lovet at fortælle om tyskernes fæstningsanlæg i Kettrup Bjerge ved højskoleeftermiddagen i Jetsmark Sognegård. - Det er snart fortalt. Der kommer vel mange kvinder og de er nok ikke så interesserede, sagde jeg til menighedsrådsformanden. - Er der så ikke noget andet, du kan fortælle om? svarede han. Derfor hedder emnet Oplevelser i Jammerbugten før og under besættelsen. Så er det op til Poul Jensen selv. Men hans tidligste erindringer omfatter tyskerne. Han er 70 år. Og så er der alt det, han har fået fortalt og læst sig til. Slidsomt liv Han voksede op i klitten på en beskeden ejendom i Ll. Norge nær Kettrup Bjerge og dermed bunkerne, der er en del af Atlantvolden. Det var ensomt og hverdagen et slid for forældrene, som knoklede for føden fra den sandede jord og fra havet. - Der var to små heste og tre køer, seks får, to grisesøer og lidt høns, fortæller han og fortsætter: - Tyskerne havde lavet en sti, der førte tæt på huset. De kom også på besøg. De ville gerne snakke, men vi kunne jo ikke rigtig snakke med dem. De købte æg af mor og nogle af dem drak de, andre blev pakket ind i avispapir. De ville også gerne høre engelsk radio. Det ville fatter også. Han havde tre antenner til at skifte imellem og soldaterne, der kom, havde set antennerne. De ville høre radio, men de ville ikke havde vidner på det. Far ville heller ikke overvære det. Det var ikke hans sag, hvad de lyttede til. Men de gjorde ingen fortræd. Det var ikke som i byerne med uro og ballade og folk, der blev sat fast. Stien i minefeltet Befrielsen kan Poul Jensen også huske. - Der skete ikke så meget i klitten, så jeg hørte radio. Jeg hørte frihedsbudskabet og løb ud og sagde det til mine forældre. Nabokonen kom også for at snakke om det. Dagen efter eller nummer to dag kom nogle af de tyskere, der var vant til at komme. De havde set min firhjulede trækvogn og den købte de. Jeg tror, jeg fik 25 kr. for den. Det var en hel dagløn. Vi vidste, at tyskernes sti til fæstningsanlægget siksakkede gennem minefelt og pigtråd. Far og hans jagt- og fiskekammerat ville op og kigge. Kunne tyskerne komme sikkert ad stien, kunne de vel også. Jeg plagede om at komme med, men måtte ikke den første gang. Senere så jeg, hvad det var, tyskerne havde forladt med bunkere, løbegange og camouflagenet. Der var vagter. Det var frihedskæmpere fra Løkken. De var i vagthusene ved vejen og regnede vel ikke med, at nogle var så dristige, at de gik gennem minefeltet, erindrer Poul Jensen. Nogle af tyskernes efterladenskaber er stadig tilgængelige på det sydligste punkt i Kettrup Bjerge. Området er privat fællesareal for ni sommerhuse, fortæller Poul Jensen. Det er hans kongstanke, at arealet åbnes for offentligheden, fordi det er et meget smukt udsigtspunkt og i tilgift - som han kalder det - er der to bunkere. Somme tider trodser han ejerforholdene. - Men det er bedst at have en lommelampe med, ler han.