Tyskerne sparede på energien

Råstoffer var en manglevare for den tyske krigsmaskine, også i Hanstholm.

Jens Fogh-Andersen
“Spart Rohstoffe” - spar på energien. Opfordringen er malet på væggen ved nedgangen til den lyskasterbunker, MuseumsCenter Hanstholm netop har gravet fri af glemslen. Opfordringen er givet ment bogstaveligt, siger museumsinspektør Jens Andersen, for blandt andet brændstof var en mangelvare for tyskerne, specielt i krigens sidste år. Foto: Klaus Madsen
Museer 21. marts 2007 22:28

”Spar på råstofferne”. Den meget nutidige opfordring mødte medarbejderne fra MuseumsCenter Hanstholm, da de onsdag åbnede en bunker i museumsområdet efter at betonkolossen i fem årtier eller mere havde være muret til og dækket med jord og sand. - Bemalingen ”Spart Rohstoffe” ses rent faktisk i andre anlæg i fæstningen, og det har helt givet været en opfordring til mandskabet om at spares. Sandsynligvis på beholdningerne af brændstof, som jo var en mangelvare for tyskerne. Specielt i krigens sidste del, siger museumsinspektør Jens Andersen, MuseumsCenter Hanstholm. Bunkeren med ”energisparerådet” er bygget til en 60 centimeter lyskaster og den har plads til at huse betjeningspersonalet på seks mand. - Lyskasteren indgik i et luftværnsbatteri med tre 20 millimeter kanoner. De stod i betonstillinger, som ligger i terrænet rundt om lyskasterstillingen. Batteriet var nærluftsforsvar for Hanstholm-fæstningens fjerde kanon - den vestligste af de fire kanoner i 38-centimeter-batteriet, fortæller Jens Andersen. Lyskasteren kunne forsynes med strøm fra en generator i bunkeren, og opfordringen til at spare på råstofferne har sandsynligvis været en henstilling om at holde hus med brændstoffet til generatoren. Samtidig med udgravningen af lyskasterbunkeren har museet fritlagt en mandskabsbunker til seks mand. Begge de genudgravede bunkers kommer til at ligge på et nyt stisystem, museet laver i området omkring museumsbunkeren. - Målet er at vise flest mulige eksempler på al den beton, der ligger i jorden i Hanstholm. Det siger sig selv, at vi ikke kan åbne de bunkers, der ligger rundt om i villahaverne, så derfor forsøger vi at åbne flest mulige af de anlæg, der ligger i museets område. Her skal vi kun spørge os selv om lov, siger jens Andersen. Han understreger, at museet ikke satser på at åbne flest mulige anlæg, men primært går efter at sikre publikum adgang til så mange forskellige anlægstyper, som muligt. - De enkelte bunkers forbindes med et stisystem, og ved hvert anlægge opsætter vi tavler med informationer om anlægget, siger Jens Andersen. Åbningen af de to bunkers var forbundet med en vis spænding om, hvad de indeholdt. Og det var ikke de store ting. I lyskasterbunkeren blev der fundet lidt bestik, en kogekar, rester af nogle installationer og stumper af nogle tyske instruktionsskrivelser. - Det generelle billede i Hanstholm er, at anlæggene er fuldstændig ribbet for metaller alle installationer. Andre steder er det typisk, at jerndøre, ovne og den slag er efterladt, men i Hanstholm er man tydeligvis gået både systematisk og målrettet til værks. Sandsynligvis fordi man her havde en masse anlæg på et forholdsvis lille område så der var mulighed for at lave en rationel rydning af anlæggene, siger Jens Andersen. jens.fogh.andersen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...