Tyskland advarer om Tyrkiet-rejser: Risiko for bomber

Den tiltagende konflikt mellem Tyrkiets regering og PKK kan føre til angreb, vurderer tysk ministerium.

Udland 29. juli 2015 15:24 - Opdateret 29. juli 2015 16:49

Der er risiko for bombeangreb mod metroen og busstop i den blandt turister populære tyrkiske millionby Istanbul, skriver det tyske udenrigsministerium i en netop opdateret rejsevejledning.

Rejsevejledningen er opdateret onsdag efter den seneste uges tiltagende konflikt mellem Tyrkiets regering og Kurdistans Arbejderparti, PKK.

I sidste uge blev flere politibetjente dræbt, og tyrkisk militær har bombet flere PKK-mål i både Tyrkiet og Irak.

I en detaljeret rejsevejledning på det tyske udenrigsministeriums hjemmeside oplistes en række voldelige begivenheder i landet den seneste tid.

Ministeriet skriver, at der er risiko for PKK-angreb, og man må udvise stor forsigtighed ved rejser i Tyrkiet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...