Trafikulykker

Tyskland ramt af snekaos

HAMBURG:Enorme mængder sne og isnende kulde førte i går til kaos på vejene i Tyskland. I Hessen døde en 44-årig bilist i en ulykke, og i de østtyske delstater Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen skete der fra midnat omkring 100 trafikulykker. Også den nordtyske delstat Slesvig-Holsten noterede politiet 50 trafikulykker på grund af vejrliget. Adskillige motorvejsstrækninger og landeveje over hele landet var i timevis spærret. /ritzau/dpa