Naturkatastrofer

Tyskland skrotter atomkraften

Populisme bag ny tysk atomkraftpolitik, mener dansk ekspert

BERLIN:Tyskland har besluttet at skrotte samtlige af landets resterende atomkraftværker senest 2022. Det drastiske skift i landets energipolitik er påvirket af naturkatastrofen i Japan, der ødelagde atomkraftværket i Fukushima. Det er Tysklands tre regeringspartier - kansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU, søsterpartiet CSU og det liberale FDP - der mandag blev enige om lukningerne efter lange forhandlinger i Berlin. Skridtet markerer en veritabel kovending i den tyske energipolitik. Så sent som sidste efterår besluttede forbundsregeringen at forlænge atomkraftværkernes levetid trods store protester i befolkningen. - Jeg forstår det på en måde kun som noget populistisk og ikke andet, siger Christian Rovsing, ingeniør, atomkraftekspert og tidligere medlem af Europaparlamentet, til beslutningen. Den kommer mindre end tre måneder efter det jordskælv og den tsunami, der i marts ødelagde Fukushima-værket i Japan og forårsagede et større radioaktivt udslip. - De japanske forudsætninger er jo slet ikke gyldige i Europa, og slet ikke i Tyskland, siger Rovsing efter den tyske beslutning om at lukke landets resterende 17 kraftværker senest om 11 år. Han påpeger, at atomkraft fortsat er den kraftkilde, man har i dag. - Den er billigere end vindkraft, og så forurener den ikke. Og der er masser af uran, siger Rovsing og synes, at Tyskland hellere skulle "bevare den miljøgevinst, der ligger i atomkraft". Den dobbelte udfordring De udenlandske reaktioner på Merkel-regeringens beslutning var tilbageholdende. Dog var Sveriges miljøminister, Andreas Carlgren, blandt dem, der ikke fandt det tyske skridt om at skrotte atomkraft senest 2022 særlig ideelt. - At fokusere så stærkt på hvilket årstal atomkraften skal afvikles gør, at man risikerer at overse det væsentlige: det vil sige, hvordan klarer vi den dobbelte udfordring at både mindske afhængigheden af atomkraft og at mindske udslippet af drivhusgasser, siger Carlgren til nyhedsbureauet TT. Sverige besluttede i 1997, at atomkraften i landet skulle afvikles senest 2010. Allerede i 2001 gik man dog bort fra en endelig slutdato for atomkraftværkerne, og i juni sidste år besluttede Riksdagen, at der gerne må bygges nye atomkraftværker i Sverige til erstatning af de eksisterende tre værker. Carlgren er glad for, at man i Sverige er sluppet for det, han kalder "årstalsfikseringen". Han påpeger samtidig, at selv den tyske regering erkender, at den hurtige afvikling af atomkraften i Tyskland har sine bagdele. - Det afgørende spørgsmål for Tyskland er nu, at man højst sandsynligt kommer til at øge importen af atomkraft fra Frankrig, og at man risikerer, at man ikke så hurtigt som ventet klarer at afvikle afhængigheden af fossil brændstof - frem for alt kulkraften, siger den svenske miljøminister. Carlgren mener ikke, at den tyske linje er et tegn i tiden. - Andre lande synes at ville vælge en anden vej. Tyskland risikerer nu at havne i et leje med en meget ujævn energipolitik, siger den svenske miljøminister. /ritzau/