Udland

Tysklands Kohl priser Thatchers ærlighed

Eks-forbundskansler roser Thatcher for hendes kærlighed til frihed.

Tysklands Kohl priser Thatchers ærlighed

Tysklands tidligere forbundskansler, Helmut Kohl, roser den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher, som døde mandag, for hendes kærlighed til frihed og for hendes ærlighed.

- Jeg satte meget stor pris på Margaret Thatcher for hendes kærlighed til frihed, for hendes mageløse åbenhed, hendes ærlighed og ligefremhed, siger Kohl, der i Tyskland er kendt som "genforeningskansleren" på grund af Tysklands genforening i 1990.

Kohl, der i dag er 83 år, var ved magten i Tyskland i 16 år. Han siger, at Thatcher, der ligesom han selv var konservativ, var "en åben og ligefrem modstander og repræsentant for hendes lands interesser."

- Det gik altid op og ned mellem os. Men trods alle vore meningsforskelle om mange emner, så havde vi hele vejen frem til afslutningen fremfor alt et forhold med gensidig respekt, pointerer han.

Kohl var en ledende kraft bag EU-udvidelsen og den europæiske integration i årene efter Berlinmurens fald i 1989 og den efterfølgende tyske genforening, som Thatcher i en periode var stærkt imod.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.