Tyv boede i sommerhus
Indbrudstyv bevilgede sig selv lidt sommerferie med fuld forplejning i Tversted.

Man kan åbenbart både stjæle sig til en lur og lidt ferie i andre folks sommerhuse.Arkivfoto: Kurt Bering © Kurt Bering
TVERSTED:Normalt gælder det for indbrudstyve om at forlade gerningsstedet så hurtigt så muligt med de stjålne effekter, men det er ikke sket i forbindelse med et indbrud i et sommerhus i Tversted.En tyv har i tidsrummet fra 13. - 29. maj brudt en dør op til et sommerhus på Nordkapvej, og tilsyneladende er der kun stjålet mad. - Der er også flyttet rundt på nogle ting i sommerhuset, så det ser ud til, at en person har opholdt sig i huset i et stykke tid, siger vicepolitikommissær Peter Skovbak, Hjørring Lokalpoliti. Tidligere på måneden har man konstateret lignende indbrud i Tversted-området, så en teori går på, at en person bevilger sig selv lidt gratis kost og logi i Tversted-området.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.