Tyv brød ind i bank
Vægter opdagede indbrudstyv i Sparekassen Vendsyssel i Sæby

Arkivfoto
NORDJYLLAND:Natten til mandag nappede Nordjyllands Politi en tyv på fersk gerning.
Tyven blev taget i Sparekassen Vendsyssel i Sæby, hvor han var brudt ind ved at afliste et vindue. Han nåede dog ikke at stjæle noget, fordi han blev opdaget af en vægter, der var på patrulje i byen.
Vægteren tilkaldte politiet, der hurtigt havde en patrulje på stedet, så lovens lange arm kunne slå en klo i indbrudstyven, mens han var inde i sparekassen. Indbruddet skete klokken 02.23.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.