Tyverier

Tyv fik 50 dages betinget fængsel

Retten i Sæby idømte mandag en 25-årig mand fra V. hassing 50 dages betinget fængsel, efter at have kendt ham skyldig i såvel tyveri som forsøg på biltyveri. Retten fandt det bevist, at den 25-årige i forbindelse med årets Hjallerup Marked havde været inde på en anden mands grund, hvorfra han havde stjålet en skjorte og forsøgt at bryde en bil op. Bilens ene siderude blev slået ind og ifølge retten, havde manden forsøgt at trille afsted med bilen - dog uden held. Han blev overrasket af en hundepatrulje, inden det kom så vidt. Dommen blev gjort betinget af, at den 25-årige holder sig fra lignende kriminelle aktiviteter de næste to år.