Tyverier

Tyv gik fra bil til bil

Smadrede sideruder og stjal udstyr

Arkivfoto: Martin Damgård

Arkivfoto: Martin Damgård

FREDERIKSHAVN: En 25-årig mand fra Frederikshavn opland gik i nat fra bil til bil ved Bangsbovej og smadrede bilernes venstre sideruder. Politiet blev tilkaldt kl, 03.15 af et vidne. Den unge mand tog flugten ad Vogelius Vej, men en rapfodet politibetjent indhentede ham. Forinden havde tyven smidt de fleste af kosterne i et et buskads.

En afslørende hammer

Han havde dog stadig en Garmin-gps og et nøglebundt, der stammede fra en af bilerne, på sig, Desuden havde han en lille, spids hammer af den type, som bruges til at slå glasruder i nødkaldeanlæg ud med.
Den indfangede 25-årige erkendte de faktiske forhold omkring indbruddene. Mindst fire biler er blevet brudt op, og betjentene havde allerede i løbet af natten kontakt med flere af ejerne.
Den 25-årige er i forvejen kendt af politiet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.