Tyv i bagerbutikken
Ældre mand mistede tegnebog hos bageren i Østergade

Politiet vil søge hjælp hos bl.a. overvågningskameraer. Arkivfoto Foto: Torben Hansen
THISTED:Fredag eftermiddag blev det en træls oplevelse for en 64-årig mand at købe ind hos Guldbageren i Østergade ved Nytorv.
Den 64-årige opdagede pludseligt, at hans tegnebog var væk, og i tegnebogen var der blandt andet et hævekort, som ganske kort efter forgæves blev forsøgt brugt hos Nordea.
Thisted Politi fik oplyst, at et udenlandsk par også var hos bageren, og de forsvandt hurtigt uden at have købet noget.
Derfor vil ordensmagten se på, om der eventuelt er overvågningsfotos fra hæveautomaten ved Nordea, der viser, hvem, der forsøgte at hæve penge.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.