Tyverier

Tyv læste "Den Blå Avis"

TYLSTRUP:En ejer af en motocrossmaskine kom af med sit køretøj, men det var ikke lige på den måde, han havde regnet med det. Motocrossmaskinen blev sat til salg i "Den Blå Avis". Derved fandt tyven ud af, at der var en motocrossmaskine på en adresse på Barbaraskvej i Tylstrup. Tyven troppede op på adressen, og i en garage stod rigtigt nok en motocrossmaskine. Den tog tyven med sig. Garageporten er brudt op. Der er tale om en hvid motocrossmaskine med et helt nyt nappasæde. Den er forsynet med nummeret "14". Maskinen har en værdi af 6600 kr.