Tyverier

Tyv løb med B&O-udstyr

HASSERIS: Udbyttet blev blandt andet B&O-udstyr, da der i løbet af lørdagen blev begået indbrud i en villa på Carlo Wognsens Vej. Politiets vagthavende oplyser, at indbruddet blev begået mellem lørdag middag og ved 01-tiden natten til i går, da det blev opdaget og anmeldt. Tyven eller tyvene brød ind i villaen ved at opbryde et vindue med et koben. Politiet havde i går endnu ingen endelig opgørelse over, om der blev stjålet andet, eller nærmere oplysninger om værdien på det forsvundne B&O-udstyr. tino