Tyverier

Tyv løb med golfudstyr

GISTRUP: Udbyttet blev diverse golfudstyr i et endnu ikke nærmere opgjort omfang, da der natten til i går blev begået indbrud i Ørnehøj Golfklub. Indbruddet fandt sted ved 01.30-tiden, og tyverialarmen blev aktiveret. Kort efter nåede et vagtselskab frem, hvorefter Aalborg Politi blev underrettet. Ifølge politiets vagthavende skaffede tyven eller tyvene sig adgang til golfklubben ved at opbryde et vindue. tino