Tyverier

Tyv løb med lejet udstyr

FREDERIKSHAVN:Der forsvandt elektronisk udstyr for mange tusinde kroner, da der natten til lørdag var indbrud i en lejlighed på Bovinsgade i Frederikshavn. Gerningsmanden/mændene forsvandt med et stereoanlæg, en 42-tommer fladskærm, to 21-tommer fladskærme og en computer. Der blev desuden stjålet 450 cd’er og dvd’er. Det er altsamment udstyr, som beboeren i lejligheden har lejet, oplyser vagthavende hos politiet. Ved indbruddet blev der desuden begået hærværk, idet der er skåret i betrækket på en sofa. FREDERIKSHAVN: Sidst på eftermiddagen fredag fik politiet anmeldelse om, at en kvinde var i færd med at stjæle tomme flasker fra gården bag Buddy Holly. Kvinden, en 46-årig frederikshavner, blev anholdt og sigtet for tyveriet. Der venter hende nu et bødeforlæg.