Tyv med appetit

Grindsted 19. september 2002 08:00

GRINDSTED: Indbrudstyve har øje for andet en fjernsyn og computere. For eksempel har visse af "branchens udøvere" smag for mad og drikke. I hvert fald var det denne trang, som tidligere på ugen drev en tyv til at bryde ind i mejeributikken på Uggerhalnevej i Grindsted. Tyven knuste en rude i forretningen og stak af sted med en større mængde ost, is og slik samt 200 flasker rødvin. Det må have klirret noget med alle de flasker, og politiet retter derfor de lokales opmærksomhed omkring tidspunktet fra mandag kl. 18 og tirsdag morgen. Måske har nogen set en bil køre fra stedet. term

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...