Tyv pågrebet, da han læssede af på Hånbækvej
Politiet fik et tip, og så blev et indbrud i en villa opklaret samme aften, som det blev begået.

Arkivfoto
Ved indbruddet i villaen på Ålborgvej i Syvsten mandag aften blev der stjålet et 40 tommers Sony fjernsyn, en bærbar computer, en Playstation 3 og diverse spil. Senere samme aften fik politiet en henvendelse om, at der foregik noget mistænkeligt med aflæsning af varer ved kollegiet på Hånbækvej i Frederikshavn. Patruljen, som tidligere havde været i Syvsten, kunne hurtigt konstatere, at det var tyvekosterne herfra, der blev læsset af på Hånbækvej. Bilen, som var blevet brugt til at transportere varerne, viste sig i øvrigt at være stjålet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.