Tyverier

Tyv smed taske ved motorvej

@$:FREDERIKSHAVN:En 84-årig kvinde blev torsdag eftermiddag frastjålet sin taske, mens hun støttet til sin rollator var på indkøb i varehuset Schou-Epa. Knap to timer senere indfandt en mand sig på politigården i Frederikshavn med tasken. Den havde han fundet i en affaldskurv på motorvejs-rastepladsen Øksnehede syd for Sæby. Tasken indeholdt fortsat kvindens personlige papirer og briller, mens godt 3000 kr. i kontanter var væk. Politiet i Frederikshavn efterlyser eventuelle vidner til det passerede i varehuset eller på rastepladsen. Tyveriet blev anmeldt fra varehuset kl. 14,40.