Tyverier

Tyv snuppet på fersk gerning

} HIRTSHALS: En politipatrulje var på pletten og anholdt ved 01-tiden natten til onsdag en mand, der havde været på uinviteret besøg på en båd ved beddingkajen. Den 34-årige gik på det sene tidspunkt ombord på båden, men her mødte han til sin store forbløffelse en mand. Den 34-årige stak i løb fra båden, men blev hurtigt fanget, da politipatruljen var lige i nærheden.Manden er blevet afhørt, mistænkt for tyveriforsøg, men nægter sig skyldig.Han forklarede politiet, at han var gået ombord for at møde en mand. Ikke for at stjæle. } SOMMERUDFLUGT: I sidste uge drog 37 ældre og pensionister fra OK Klubben i Hirtshals, på sommerudflugt. Turen gik til søndenfjords til Rebild og Rold, med besøg på flere museer og forretninger i området. Nu holder OK Klubben sommerferie indtil starten af september, hvor medlemmerne kan se frem til efterårets første arrangement: en modeopvisning. } VEJNAVN: Byrådet i Hirtshals, har navngivet en ny vej, Aksel Munchsvej. Men det var ikke uden problemer. Den kommunale administration, opdagede, at Aksel Munch var et kaldenavn. Kommunen vil ikke uden videre uddele vejnavn til en mand, som i virkeligheden hed noget andet, så sagen blev undersøgt. Det viste sig, at kaldenavnet var almindeligt kendt og samtidig er flere andre veje i kommunen, opkaldt efter folks kaldenavne: f.eks. Kræn Hansensvej. Nu har Aksel Munch fået sin egen vej, beliggende i området nord for Strandvejen i Tornby.