Tyverier

Tyv taget på fersk gerning

Skramlede rundt i husets stueetage, mens ejeren lå på 1. sal og sov.

Ejeren af et hus på Læssøgade i Frederikshavn vågnede i nat til lyden af en indbrudstyvs huseren i stueetagen. Politiet blev tilkaldt, og til alt held for husejeren befandt der sig en patrulje i umiddelbar nærhed af huset, og betjentene kunne ved ankomsten anholde tyven. Det viste sig at være en 33-årig mand, der var så beruset, at politiet måtte lade ham overnatte i detentionen, inden han senere søndag kan blive afhørt.