Tyverier

Tyv tog de små ting

Tyven, der i weekenden sparkede en dør ind til en lejlighed på Gammelvej, gik efter de små og flytbare ting.

Og der er heller ikke noget at sige til det, for lejligheden rummede ganske mange værdigenstande, heriblandt en ekstern harddisk, et kamera, en dvd-brænder, en dvd-afspiller, solbriller, en PlayStation, parfumer og dvd film, der alle er meldt stjålet i forbindelse med indbruddet.