Tyverier

Tyve afleverede Slotspilsnere

HORNUM:Indehaveren af en villa på Jernbanegade i Hornum var tæt på at få stjålet tre kasser med Slotspilsnere mandag aften. Men så heller ikke nærmere. Ejeren kunne nemlig overraske tyveknægtene i færd med at snuppe kasserne, og efter lidt diskussion indvilgede de i at sætte kasserne tilbage. Efterfølgende anmeldte kassernes ejer alligevel tyveriforsøget til politiet. AARS: En lastvognstrækker af mærket Scania blev søndag stjålet fra Bjørnstrupvej i Aars. Den bærer registreringsnummeret 91 116. AARS: Søndag eller mandag blev der brudt ind i en personbil, der stod parkeret på Gislumvej i Aars. Et bilstereoanlæg blev stjålet. AGGERSUND: Et glas med smykker og nogle pakker cigaretter forsvandt, da en villa på Binderupvej i Aggersund havde indbrud. Det menes at være sket mandag mellem klokken 12 og 15. HAUBRO: Træværket omkring en lås blev så ødelagt, at tyve til sidst kunne trænge ind og kigge efter noget at nole. LØGSTED: Et koben blev brugt til at bryde ind på en landejendom ved Løgsted . den voldsomme indsats til trods må indbrudstyvene være blevet skuffede. Tre pakker cigaretter var alt hvad de fik med. AARS: En knallert blev mandag eftermiddag eller aften stjålet fra parkeringspladsen foran Netto i Aars. Den bar registreringsnummeret MS 590.