Tyve aflivede og stjal 300 avlsmink i Als

300 avlshanner til en værdi af 300.000 kroner stjålet natten til lørdag

Avlsmink for 300.000 kroner blev stjlet i Als natten til lørdag. Billedet strammer fra en anden minkfarm. Arkivfoto <i>Pressefotograf Peter Broen</i>

Avlsmink for 300.000 kroner blev stjlet i Als natten til lørdag. Billedet strammer fra en anden minkfarm. Arkivfoto Pressefotograf Peter Broen

ALS:Tyvene vidste tydeligvis, hvad de havde med at gøre, da de i løbet af natten til lørdag brød ind hos minkavler Robert Nielsen på Rørsangervej i Als.

Her aflivede og stjal man ikke færre end 300 avlshanner til en samlet værdi af mindst 300.000 kroner.

Ikke bare udsøgte gerningsmændene sig målbevidst minkfarmens absolut bedste dyr - besætningens avlshanner.

De tog sig tilmed den fornødne tid til at aflive alle dyrene på stedet.

Aflivet med kuldioxid

Da minkavleren mødte op lørdag morgen for at fodre besætningen, havde minktyvene som visitkort efterladt en flaske kuldioxid og en plastiktønde, som man havde brugt til aflivningen.

- De har helt sikkert stort kendskab til branchen og vidst alt om, hvordan man indfanger mink og afliver dyrene.

Hvid, pearl eller brun

- Men de har også ladet hunnerne været og taget de bedste avlshanner med lyse skind i hvid, pearl eller brun. Alt sammen virker meget professionelt, siger Robert Nielsen, der har drevet minkfarm i Als i 12 år.

Han må nu ud på markedet og skaffe sig nye hanner til avlen, som foregår i tidsrummet 4. til 22. marts.

- Det bliver ikke nogen nem opgave, sukker minkavleren.

Professionelle

Ud over aflivningsudstyr efterlod gerningsmændene sig ingen spor, oplyser man hos Himmerlands Politi.

- Om tyvene er danskere, østeuropæere eller anden nationalitet har jeg ingen anelse om.

- Men flasken med kuldioxid er købt i Danmark, oplyser Robert Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.