Tyverier

Tyve brød ind i biler ved Brovst Sygehus

BROVST:En eller flere gerningsmænd er natten til søndag brudt ind i to biler parkeret ved Brovst sygehus. Indbrudene er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 00.00 og 08.00 søndag morgen. Det fremgår af døgnrapporten fra Løgstør Politi. Begge biler stod parkeret på parkeringspladsen foran Brovst Sygehus, da en eller flere ukendte gerningsmænd tvang sig adgang til bilerne ved at bryde låsene til bilernes bagagerum eller døre op. Begge biler er af mærket VW Golf - en sort og en mørkeblå model. Tyvene har stjålet højttalere og forstærker til en samlet værdi på 5000 kroner fra den sorte Golf. Fra den mørkeblå Golf er tyvene sluppet af sted med højttalere til en værdi af 1000 kroner.