Tyverier

Tyve fik gevinst hos fagforening

AARS:Det kostede fagforeningen 3F Midtfjord dyrt at få tyve på besøg i administrationskontoret i Himmerlandsgade i Aars. Indbruddet fandt sted natten mellem torsdag og fredag i sidste uge og førte til, at et større pengebeløb, der lå i en kuvert på et skrivebord, blev stjålet. Hvor stort et beløb der er tale om, ønsker 3f Midtfjord og politiet ikke at oplyse.