Tyverier

Tyve holdt ikke ferie

Masser af villaindbrud i påskedagene.

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Indbrudstyvene har ikke brugt påskedagene på at gå i kirke.

Der har været en lang række indbrud i Brønderslev Kommune i påskeferien. Alle stederne er gerningsmanden kommet ind ved at bryde et vindue op.

Langfredag kl. 11.23 gik alarmen i gang i en villa på Broagervej i Ø. Brønderslev, men der er formentlig ikke stjålet noget.

En bolig på Ørstedsvej i Brønderslev havde ubudne gæster mellem skærtorsdag kl. 15 og lørdag 30. marts kl. 7.40. Huset er gennemrodet, og der er endnu intet overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.

Det er der heller ikke på Reventlowsvej i Brønderslev, hvor indbruddet er sket langfredag mellem kl. 13.30 og 22.50.

Lørdag 30. marts mellem kl. 15 og 22.25 gik indbrudstyvenes arbejdsiver ud over en villa på Hedevigsvej i Dronninglund. Villaen er gennemrodet, og der er stjålet smykker, sølvtøj, en bærbar computer og en pengekasse med et pas og et mindre kontantbeløb.

Også en villa på Lindenovsvej i samme kvarter i Dronninglund havde indbrud påskelørdag. Det skete kl. 16, og tyvene har været rundt i hele huset. De stjal en playstation med spil samt nogle smykker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.