Tyverier

Tyve i lys og mørke

ALS-ØSTER HURUP:Der var højlys dag, da der fredag blev begået indbrud i to villaer i Als, men mørket havde lagt sig, da det samme skete i Øster Hurup. I Als blev det første indbrud begået i tidsrummet mellem klokken 14 og 17. Det fandt sted Ravnbjergvej, hvor tyven eller tyvene brød et vindue op og forsvandt smykker, en parabolreciver, check og kontanter. På Korsbakken kan man ikke fastsætte tidspunktet for indbruddet så præcist, men man ved, at det var før klokken 18.15. Også her er et vindue brudt op, og tyven er forsvundet med smykker og stereoanlæg efter at have gennemrodet skuffer og skabe. Brækjern i brug i Hurup I Øster Hurup skete indbruddene på Bekkasinvej og Tranevej. Det første mellem klokken 18 og 23.10, det andet mellem 18.15 og 21.45. Begge steder er en dør brudt op med et brækjern. Husejeren på Tranevej har blandt andet mistet et digitalkamera, en fladskærm og bærbar computer. På Bekkasinvej, hvor tyven kom ind gennem en terrassedør, stod alle skuffer og skabe åbne, da ejeren kom hjem, men der er tilsyneladende kun stjålet to pakker cigaretter.