Tyverier

Tyve kom ikke langt

VESTER HASSING: Tre tyveknægte gik lige i politiets net efter et natligt indbrud hos Fysioform i Vester Hassing. Alarmen gik hos Fysioform i Vester Hassing kl. 1.40 natten til lørdag, hvor en rude blev knust til klinikken. Et vidne så en sølvfarvet Mazda 626 køre fra stedet. Tyvene kom dog ikke langt, for en patrulje spottede bilen ved motorvejen omkring Bouet, og politiet kunne anholde de tre mænd i bilen med tyvekosterne. De havde stjålet tre fladskærme. De anholdte er to mænd på 23 år og en mand på 21 år fra Aalborg-området.