Tyve løb med værktøj

Tyverier 29. juni 2003 08:00

Natten til fredag var der indbrud i Aalborg Maskinforretning på Markedsvej i Brønderslev. Det skete i tidsrummet mellem 02.40 og 03.15. Tyvene havde sparket en rude ind og derefter en dør indtil virksomhedens lager, hvorfra der blev stjålet elværktøj og værktøj. KLÆSTRUP Knallert kørte ind i personbil Der skete torsdag ved 15.25-tiden et mindre færdselsuheld i Klæstrup. En knallert kørte ad Nedre Klæstrupvej, og den kørte ind i en bil, der kørte på Klæstrupvej. Føreren af knallerten overholdt - ifølge politiet - ikke sin ubetingede vigepligt. JERSLEV Smørhullet, ej Smilehullet I lørdagens avis kaldte vi børnehaven Smørhullet i Jerslev for Smilehullet. Det er muligt at Smørhullet er fyldt med smilehuller, men det ændrer naturligvis ikke navnet. Vi beklager fejlen. KLÆSTRUP Sommer-udstilling i slagtehus Igen bliver der sommer-udstilling i galleriet Det Gamle Slagteri, Hyldevej 3 i Ø. Brønderslev. Galleriet åbner i dag. Det er Dorthe Stiller fra Brønderslev, der står bag galleriet, sammen med sin mand, Preben Stiller. Selv udstiller Dorthe Stiller malerier. Dorthe Stiller har fået fire andre kunstnere til at udstille på stedet. Det er Kirsten Olsen, Aalborg, med maleri, Diana Madsen, Hellum, med keramik, Lis Stenbak, Brønderslev, med keramik samt Anette Laursen, Jerslev, med skulpturer. Der er fernisering søndag, og udstillingen er åben hver søndag frem til søndag 3. august. BRØNDERSLEV Mini-banko i Grønningen Mandag eftermiddag er der mini-banko i Grønningen, Bredgade 55 i Brønderslev. Det er Aktivitetscentret Grønningen, der står for arrangementet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...