Tyverier

Tyve ribbede fem biler på vej

Autoradioer, punge og julegaver forsvundet fra køretøjer

AARS:Tyve uden den store frygt for at blive opdaget tog sig onsdag nat af ikke færre end fem biler på Hans Egedes Vej i den sydøstlige ende af Aars. Tyverierne er registreret i tidsrummet fra onsdag klokken 21 til torsdag morgen og politiet vil selvsagt gerne høre fra eventuelle vidner, der har bemærket usædvanlige handlinger eller færdsel på gaden i det tidsrum. Fremgangsmåden er stort set ens i alle fem opbrudte biler, så politiet er ret overbevist om, at vognene har haft af de samme indbrudstyve. En rude er blevet knust i hver vogn, hvorefter tyvene fjernede hvad de regnede med at kunne sælge videre. Det gælder således diverse autoradioer, flere tegnebøger, en dametaske med indhold samt adskillige julegaver. Politiet i Løgstør kan kontaktes på telefon 9666 1448.