Sæby

Tyve ristet på Facebook

Vrede over tyve, der i weekenden stjal døre og vinduer fra nyt FDF-kredshus

Her på Sølystvej ved Sæby bygger FDF’erne nyt kredshus. I weekenden blev der stjålet døre og vinduer fra byggepladsen. Foto: Peter Broen

Her på Sølystvej ved Sæby bygger FDF’erne nyt kredshus. I weekenden blev der stjålet døre og vinduer fra byggepladsen. Foto: Peter Broen

SÆBY:Tyve bliver aldrig et populært folkefærd.

Men når tyve indirekte begynder at stjæle fra børn, bliver skytset fundet frem.

Det kan man forvisse sig om ved at se nogle af reaktionerne på Facebook efter weekendens tyveri på Sølystvej ved Sæby, hvor døre og vinduer fra FDF’ernes helt nye kredshus blev stjålet.

Kredshuset er ved at blive bygget, og vinduer og døre lå på en træpalle.

- Udover at vi har søgt en del fonde om penge til det nye klubhus, har børnene også være ude og samle penge ind. Men nu bliver hele byggeriet forsinket, siger en ærgerlig kredsformand for FDF i Sæby, Mogens Larsen.

Han kan dog glæde sig over, at en anonym giver har foræret kredsen 10.000 kroner, ligesom en lokal snedker har tilbudt at sætte nye døre og vinduer i.

Men for at byggeriet ikke skal blive yderligere forsinket, har Mogens Larsen skyndt sig at bestille nye døre og vinduer.

- Det er rigtigt pænt gjort af den pågældende snedker. Men da de nye varer allerede er bestilt, må klubben selv betale, siger Mogens Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.