Tyverier

Tyve snuppet på fersk gerning

AALBORG:Politiet tog natten til lørdag to gamle kendinge på fersk gerning i færd med at begå indbrud i en villa på Hadsundvej i Aalborg. Vagtchef Henrik Bech, Nordjyllands Politi, oplyser, at de to mænd fra Nørresundby på 24 og 25 år er kendt for lignende indbrud, og i deres bil havde de tyvekoster fra et tidligere indbrud i Vodskov, hvor der bl.a. var stjålet tv og computer fra en villa, mens familien var ude at rejse.