Tyve stjal 24 airbags
Ukendt gerningsmænd brød ind i fem biler i en udstilling hos bilforhandler
Opdateret 17. juni 2022 kl. 08:12
FJERRITSLEV: Ukendte gerningsmænd har i tidsrummet onsdag klokken 17.30 og torsdag ved syv-tiden stjålet 24 airbags fra HJ Nielsen Automobiler på Svinkløvvej i Fjerritslev.
Ifølge politikommissær Peter Skovbak fra Nordjylland Politi er tyveriet foregået fra fem biler, som stod udstillet ved bilforhandleren. Tyvene har smadret en rude i hver bil og selve afmonteringen er foregået meget professionelt, oplyser Peter Skovbak.
- Vi har haft flere sager, hvor tyvene er gået efter airbags, og vi kender eksempler på, at de bliver solgt i Østeuropa men dermed kan vi ikke sige, at det også er tilfældet her, siger Peter Skovbak.
Indtil videre har politiet intet spor af gerningsmændene og hører derfor gerne fra folk, der kan bidrage med oplysninger i sagen.
Udover de mange airbags er der også blevet stjålet et sæt nummerplader med registreringsnummeret AF 74097.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.