Tyverier

Tyve stjal ure og smykker

Selv om røgkanon blev udløst hos guldsmed, lykkedes det tyve at stikke af med ure og smykker for over 100.000 kr. Butiksejer er vred. Opdateret kl. 11.51

Selv om røgkanon blev udløst hos guldsmed, lykkedes det tyve at stikke af med ure og smykker for over 100.000 kr.  Foto Bente Poder

Selv om røgkanon blev udløst hos guldsmed, lykkedes det tyve at stikke af med ure og smykker for over 100.000 kr. Foto Bente Poder

Tidligt fredag morgen stjal tyve ure og smykker fra Kaj Jensen Ure-Guld-Sølv i Jyllandsgade i Hirtshals. Alarmen fik kl. 04.45, da gerningsmændene havde brudt en dør op og trængt ind i butikken. Sammen med tyverialarmen blev der også udløst en røgkanon, som normalt gør det særdeles svært for tyve at orientere sig. Alligevel slap tyvene af sted med ure og smykker for et beløb for 100.000 - 150.000 kr. Sådan lyder den umiddelbare vurdering i hvert fald. Tyvene havde formentlig et godt kendskab til butikken i forvejen, når de kunne finde de værdifulde ting, selv om røgkanonen blev udløst, forklarer vagtchef Claus Kjær-Pedersen fra Nordjyllands Politi. Ejer vred og ked af det Det er Jørgen og Ingrid Jensen, der driver guldsmedebutikken Kaj Jensen i Jyllandsgade i Hirtshals, og det er anden gang på blot halvanden måned, at der er indbrud i butikken. - Det er noget, der slider. Man overvejer efterhånden, om det er det værd, siger Ingrid Jensen, der både er vred og ked af det. Selv om forsikringsselskabet dækker tabet ved indbruddet, så får guldsmedeægteparret alligevel en økonomisk lussing, da der skal investeres massivt i tyverisikring af butikken. Har været i butikken før Ingrid Jensen bryder sig ikke om, at det efter alt at dømme er indbrudstyve, som har været inde og kigge i butikkens åbningstid - ellers ville de ikke kunne finde rundt, når røgkanonen gik af. - Det eneste jeg håber er, at det ikke er nogle, jeg kender - for det er helt sikkert nogle, som har været inde i butikken, siger Ingrid Jensen.