Tyverier

Tyve stjal varebil med gps

To mænd anholdt kort efter indbrud i virksomhed

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Det er ikke bare ulovligt - det er også dumt at stjæle en varebil, der har monteret en gps.

Det må to tyve erkende, efter at de natten til mandag stjal en varebil i Brønderslev.

De to gerningsmænd brød ind på virksomheden JRK Service på Eventyrvej i Brønderslev og kørte derfra i en varebil.

Ifølge vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi var der installeret en gps i bilen, og det betød, at politiet hurtigt kunne finde frem til gerningsmændene.

De blev fundet på en ejendom ved Sterup, og de var godt berusede, forklarer vagtchefen.

Den to tyve er henholdsvis 37 og 25 år.

Den ene var prøveløsladt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.