Tyve taget efter tøjkup

To mænd anholdt på vej væk fra Skagen med sportstøj for 20.000 kroner

Claus T. Kræmmergård
Arkivfoto
Skagen 10. november 2014 11:41

SKAGEN: Klokken 02.20 natten mellem søndag og mandag blev der begået indbrud hos Intersport på Sct. Laurentii Vej i Skagen. En rude blev knust, hvorefter der blev stjålet forskelligt sportstøj til en værdi af omkring 20.000 kroner.

Umiddelbart efter indbruddet blev en patrulje sendt af sted sydfra, og i nærheden af Aalbæk spottede de pågældende betjente en mistænkeligt udseende kassebil. Bilen blev bragt til standsning, og det viste sig hurtigt, at den indeholdt forskellige effekter fra tøjkuppet i Skagen. Det førte naturligt nok til, at politiet anholdte bilens to passagerer - en 21-årig mand og en 27-årig mand, der begge kommer fra Fyn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...