Tyverier

Tyve tømte montre for ure

Et ukendt antal ure er stjålet under et indbrud i en smykkeforretning i Hjørring natten til torsdag.

Der blev slået alarm i smykkeforretningen Byens Ure og Smykker i Østergade i Hjørring omkring halv fire torsdag morgen, efter en eller flere gerningsmænd brød ind og stjal ure fra en montre i butikken. Nordjyllands Politi oplyser, at der er blevet set en bil køre fra stedet, men gerningsmændene er stadig på fri fod. Det er endnu ikke opgjort, hvor stort et beløb, der er blevet stjålet for.