Tyve trak pengeskab ud gennem mur

Firma i Aalborg fik natten til tirsdag stjålet sit pengeskab. Tyvene lavede stort hul i mur.

Anders Green,
Tyvene trak pengeskabet ud gennem muren på Denckers Autolakering i Aalborg. Foto: Henrik Bo
Tyverier 18. oktober 2011 11:53

Autolakererfirmaet Denckers Autolakering på Mineralvej i Aalborg havde natten til tirsdag ubudne gæster, som efterlod firmaet med et stort hul i en ydermur og et pengeskab fattigere. Kl. 06.07 modtog Nordjyllands Politi anmeldelsen om, at firmaet havde fået stjålet et pengeskab. - Pengeskabet var trukket ud gennem muren. Der er sket store skader på en dobbelt murstensmur, så tyvene må have brugt et tungt køretøj til at trække pengeskabet ud, måske en gummiged, siger vagtchef Henrik Bech, Nordjyllands Politi. Ifølge vagtchefen var der ikke særligt mange penge i pengeskabet. Senere på morgenen fik politiet besked om, at der var fundet et pengeskab på Bolle Engvej ved Dronninglund, og det var pengeskabet, som blev stjålet fra firmaet i Aalborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...